window.pipedriveLeadboosterConfig = {base: 'leadbooster-chat.pipedrive.com',companyId: 6339110,playbookId: 4475};

Frivillige forlig og afdragsordninger: Hvorfor tilbyde debitor delbetalinger?


En af de hyppigste grunde til at en kunde ikke betaler sin regning er, at han ikke har mulighed for at betale beløbet. Her kan en afdragsordning ofte være en oplagt løsning.  I sager hvor der er god vilje hos din debitor, men manglende økonomiske muligheder, hjælper det næppe at sende sagen videre til fogedretten. Hvis debitor ikke kan betale beløbet på en gang, vil du i bedste tilfælde ende med en afdragsordning hos fogedretten. I stedet for at investere tid og ressourcer i inddrivelsen, bør du i stedet selv tilbyde debitor en afdragsordning.

Jeg har lavet en kort video som også gennemgår principperne omkring frivillige forlig og afdragsordninger:

En afdragsordning har tre fordele:

  1. Du viser god vilje over for din debitor, og hjælper ham med at komme ud af sin gæld.
  2. Du undgår at bruge flere ressourcer på fx en fogedsag
  3. Du opnår fundament for dit krav igennem et frivilligt forlig / afdragsordning

Hos Likvido tilbyder vi (efter aftale med kreditor) altid en afdragsordning til debitor fra starten. Hvis debitor accepterer en afdragsordning kan han undgå inkassoomkostninger, rykkergebyrer, RKI registrering og en tur i fogedretten. Det betyder, at chancen for at du bevarer en god relation til din kunde er langt større. Som virksomhed har du en unik mulighed for at styrke din relation til kunden, ved i dette sårbare øjeblik, at behandle kunden med respekt og imødekomme kunden.

Hvis din kunde underskriver et skriftligt forlig og en afdragsordning vil du samtidig opnå fundament. Det betyder, at du kan sende kravet direkte til tvangsfuldbyrdelse hos Fogedretten (uden først at skulle bruge en dom eller et betalingspåkrav med 2. påtegning). Din venlige gestus over for debitor, har således samtidig givet dig en genvej til en mere effektiv (og billig) inddrivelse hvis debitor misligholder sin betalingsordning. Ved en afdragsordning er både du og din debitor således bedre stillet.

Det er vigtigt at dit frivillige forlig / afdragsordningen overholder en række formuleringer som sikrer at det kan benyttes som fundament. Samtidig er det vigtigt at du får en underskrift på aftalen som kan benyttes ved en retssag.

Opsummering af frivillige forlig og afdragsordninger

  • Der findes to typer frivillige forlig: Erkender forliget hvor debitor ikke afdrager på sin gæld, og frivillige forlig med afdragsordninger
  • Et frivilligt forlig give rdig fundament for dit krav, og er ofte den bedste løsning
  • Fogedretten kan indgå afdragsordninger på op til 10 måneder uden din accept
  • Du kan med fordel fremsende et forslag til et frivilligt forlig med afdrag allerede ved inkassovarslet
  • Du kan med fordel sætte en teknisk løsning op, hvor debitor kan underskrive det frivillige forlig online, og samtidig kan tilmelde sit betalingskort eller Betalingsservice

Relaterede indlæg: 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Relaterede artikler

Anna Dybkjær Smedegaard
Anna Dybkjær Smedegaard

Likvido har allerede hjulpet
over 1.000 virksomheder med
at inddrive +100 mio kr.

Mød Likvido

Kom i gang med Likvido

Skab en bedre oplevelse for dine kunder og færre bekymringer for dig.
Opret dig gratis på få minutter.