window.pipedriveLeadboosterConfig = {base: 'leadbooster-chat.pipedrive.com',companyId: 6339110,playbookId: 4475};

God inkassoskik: Hvordan skal omgangen med debitor være?

God inkassoskik skal sikre, at debitorer altid behandles fair og med respekt. 

For at sikre, at dette sker i praksis, beskriver inkassolovens §9 god inkassoskik og i §10-12, hvordan henvendelser til skyldner skal foregå.

Inkassolovens §9 beskriver følgende om udøvelse af inkassovirksomhed:

Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.

Formuleringen minder lidt om markedsføringslovens §3 forstået på den måde, at den er meget bred.

Jeg har lavet en kort video, som beskriver god inkassoskik:

Lovgivers eksempler på dårlig inkassoskik

I forarbejdet til inkassoloven (inkassobetænkningen tillæg A) kommer lovgiver med en liste over eksempler på dårlig inkassoskik:

  • Vildledende udtalelser om faktum eller retsregler af betydning for skyldnerens stillingtagen til kravet, f.eks. urigtige udtalelser om reglerne om tvangsfuldbyrdelse eller om lønindeholdelse.
  • Trusler om retslige skridt, som ikke kan iværksættes, eller som ikke er aktuelle, f.eks. brug af gældsfængsel eller indgivelse af konkursbegæring; derimod er det ikke i strid med god inkassoskik at angive, at en fordring vil blive søgt inddrevet ved fogedrettens bistand, forudsat betingelserne herfor er opfyldt.
  • Trussel om politianmeldelse, medmindre der er formodning for, at der er begået strafbare forhold.
  • Trussel om at opgive skyldnerforholdet til skyldnerens arbejdsgiver, familie eller omgangskreds eller offentligheden i bred forstand.
  • Trussel om registrering i en kreditoplysningsvirksomhed, medmindre forholdet efter de gældende regler herom kan danne grundlag for registrering.
  • Usaglige eller ukonkrete oplysninger om registrering i en kreditoplysningsvirksomhed.
  • Usaglige oplysninger om følgerne af manglende betaling.
  • Brug af udstillende eller opsigtsvækkende inkassoskridt, f.eks. uniformerede inkassatorer parkering af biler uden for skyldnerens bopæl, arbejdsplads eller forretningssted mærket med INKASSO eller firmanavne, der leder tanken hen på inkassovirksomhed.
  • Rette uanmodet telefonisk henvendelse til skyldnere på tidspunkter, hvor uanmodet personlig henvendelse ikke kan foretages.
  • Rette personlig henvendelse til skyldnere på et utilbørlig måde, herunder ved at optræde truende.
  • Gentagne telefoniske eller personlige henvendelser til skyldneren, der har karakter af chikane.
  • Brug af åbne girokort og kuverter med angivelse af “rykker”, “sidste varsel” o.lign.
  • Forsyne fordringshavere med inkassovirksomhedens materiale, f.eks. specialrykkere, mærkater, stempler og lignende, som kan indgå i fordringshaverens eget rykkermateriale på en sådan måde, at fordringshaverens rykkerskrivelser fremgår som afsendt af inkassovirksomheden.
  • Manglende oplysninger om inkassovirksomhedens navn, adresse og telefonnummer.
  • Opkræve uhjemlede inkassoomkostninger, gebyrer og lignende.
  • Fremsætte nedsættende eller krænkende udtalelser f.eks. om skyldnerens person eller dennes familie m.v.
  • Fortsætte inkassation i tilfælde, hvor skyldnere har en verserende sag om gældssanering.

Forbrugerombudsmandens afgørelser om god inkassoskik 

Supplerende til lovgivers vejledning kan vi også med fordel se på den afgørelse, forbrugerombudsmanden har truffet. Her fremgår det blandt andet, at en virksomhed ikke må:

  • Udsende rykkerbreve, inkassobreve eller lignende, der kan give modtageren indtryk af, at der er anlagt retssag/indgivet stævning mod dem, medmindre dette er tilfældet.
  • Udsende rykkerbreve, inkassobreve eller lignende, der kan give modtageren indtryk af, at det er firmaet, der udsender en stævningsmand, og som kan trække stævningsmanden tilbage igen.
  • Udsende stævninger, der ikke indeholder oplysninger om, hvilken byret stævningen er indgivet til.
  • Anvende et af selskabets binavne på breve, fakturaer og andre forretningspapirer, uden at selskabets hovednavn samtidig oplyses i parentes.
  • Inkassovirksomheder må ikke mislede debitorer til at tro, at det er den enkelte sag, som er “godkendt af Rigspolitichefen”, når der i virkeligheden er tale om inkassobureauets egen licens.

Følgende formuleringer er ligeledes i strid med god markedsføringsskik jf. Forbrugerombudsmanden:

“Vi vil i det omfang loven tillader det, sikre at Deres økonomiske handlefrihed begrænses til et absolut minimum, så Deres manglende evne eller vilje til at betale aldrig kommer til at ramme andre…såfremt De atter ønsker at blive et værdigt menneske, behøver De blot at betale vedlagte girokort”

“Da vi ikke er interesseret i at fortsætte denne korrespondance vil vi sælge vort tilgodehavende hos Dem til et opkrævningsfirma, der har specialiseret sig i at opkræve penge på mere utraditionelle metoder”

Et sidste eksempel på, hvad der jf. Forbrugerombudsmanden er en grov krænkelse af god markedsføringsskik er brug af en inkassationsmetode, hvor en mand iklædt sort tøj og en bowlerhat kaldet for Den sorte Mand skulle følge efter skyldner, hver gang denne forlod sin bopæl.

Supplerende til forbrugerombudsmandens afgørelser samt lovgivers “negativliste”, kan vi støtte os til “kvalitetskrav for Foreningen Danske INKASSOadvokater”, som er brancheforeningens interne regelsæt for “god inkassoskik”. Disse regler findes her

Konkurs som inkassomiddel er (ofte) ikke god inkassoskik 

En konkurs kan have meget alvorlige følger for skyldner. Derfor skal en række betingelser være opfyldt jf. konkurslovens §17, før konkursbetingelserne er opfyldt.

En trussel (eller begæring) om konkurs kan således hurtigt stride mod proportionalitetsprincippet og virke misledende (hvis konkursbetingelserne ikke er opfyldt).

Forneden følger to eksempler fra Advokatnævnet om konkurs som inkassomiddel:

  • Ifølge Advokatnævnet er de i strid med god advokatskik at true med indgivelse af konkursbegæring i første inkassoskrivelse jf. ADV 1995 K 21. Det er ligeledes i strid med god advokatskik at true med indgivelse af konkursbegæring kort efter afsendelse af første inkassobrev jf. ADV1996 K9.
  • Det er jf. ADV 1988 K 32 ligeledes imod god advokatskik at fremsætte begæring, hvis fordringen er bestridt.

Indberetning og trussel om indberetning i RKI

Det er imod god markedsføringsskik at true med registrering i RKI, før dette er muligt.

Før man må registrere debitorer i RKI, skal der sendes to rykkere, før man jf. RKIs egne regler må varsle med en registrering. Samtidig må der ikke være indsigelser mod kravet. Medmindre alle kriterierne for en RKI-registrering er overholdt, må man ikke true med registreringen.

Overholdelse af påkravsfristen

Jf. Inkassolovens §10 sendes en påkravsskrivelse (inkassovarsel) til debitor, før der påføres skyldner yderligere omkostninger. Denne påkravsskrivelse skal give skyldner 10 dage til at betale kravet.

Det er væsentligt at bemærke, at fristen beregnes fra det tidspunkt skrivelsen afsendes og ikke fra det tidspunkt, den modtages. Det er derfor debitor, som bærer risikoen for forsinket postgang mv.

Det fremstår ikke klart af ordlyden, om der i de 10 dage må foretages skridt, der ikke vil påføre debitor øgede omkostninger. Som udgangspunkt må det dog antages, at paragraffens formål er at give debitor et “frirum” på 10 dage, hvorfor det jf. Nielsen og Madsen “må antages, at der i 10-dages-perioden som udgangspunkt ikke kan foretages nogen inkassoskridt, uanset om det konkrete skridt kan eller vil påføre skyldneren omkostninger eller ej.

Grundlæggende principper for god inkassoskik

Ud fra lovgivningen, forbrugerombudsmanden og diverse afgørelser kan vi opstille følgende fire grundprincipper som kan være til stor hjælp, når du skal vurdere, om en given handling er inden for god inkassoskik:

Du må ikke mislede

Inkassovirksomheden må ikke mislede debitor. Eksempler kan være at omtale politiet, uden at dette er relevant, at true med tvangsfuldbyrdelse i en sag, hvor der ikke er opnået fundament eller at true med RKI, hvis der er indsigelser.

Skyldner har ret til diskretion

Skyldner har ret til, at inkassosagen holdes privat, forstået på den måde, at inkassovirksomheden ikke må forholde sig på en sådan måde, at andre end skyldneren gøres opmærksom på gældsforholdet. Eksempler er, at inkassovirksomheden ikke må skilte med at være inkassovirksomhed, hvis den besøger debitor, ikke må skrive på konvolutter, at der er tale om inkassoskrivelser eller på anden måde udstille debitor.

Proportionalitetsprincippet

Inkassobetænkningen s. 85 siger, at der generelt ikke må anvendes virkemidler, som lægger et stærkere pres på skyldneren, når det må antages, at en lempeligere fremgangsmåde ville føre til samme resultat. Dette kaldes for proportionalitetsprincippet.  

Eksempelvis vil det være imod proportionalitetsprincippet at true med at erklære en virksomhed konkurs, hvis virksomheden skylder 100 kr. Her er virkemidlet ude af proportioner i forhold til det ønskede resultat. Det må forventes, at det vil være nok at rykke for betaling med en normal rykker.

Objektivitetsprincippet

Inkassovirksomheden er jf. inkassobetænkningen underlagt et objektivitetsprincip. Det betyder, at inkassovirksomheden skal forholde sig objektivt i sager med indsigelser. Opstår der eksempelvis en indsigelse, skal inkassovirksomheden standse inddrivelsen, indtil fordringshaver har dokumenteret kravets gyldighed, og der ikke hersker rimelig tvivl om fordringshaverens krav. Fremsættes der indsigelser af mere kompliceret karakter (fx om mangler eller modregning), bør inkassationen som hovedregel sættes i bero, således at kravets berettigelse kan prøves og i givet fald fastslås af domstolene. Advokatnævnet har i en række sager udtalt, at det er i strid med god inkassoskik at tage bestridte fordringer til inkasso, medmindre skyldnerens indsigelser er åbenbart grundløse.

Højesteret har i en afgørelse fra 2004 dog tilsidesat denne praksis og slået fast, at en inkassovirksomhed gerne må forfølge en bestridt fordring, da der ikke i loven er angivet andet. En god retningslinje er, at inkassovirksomheden altid skal forholde sig til debitors indsigelser og skal bevare sin objektivitet i sagen. Det er under alle omstændigheder imod god inkassoskik at forfølge en bestridt fordring, uden at inkassovirksomheden forholder sig til indsigelsen.

Driver du egeninkasso, kan det selvsagt være svært at være objektiv. Som minimum bør du altid forholde dig sagligt og svare på alle debitors indsigelser.

Opsummering af reglerne for god inkassoskik

  • Inkassolovens §9 siger, at inkassovirksomheden skal overholde god inkassoskik.
  • God inkassoskik bygger på følgende fire grundprinciper:
    • Du må ikke mislede debitor
    • Debitor har ret til diskretion
    • Proportionalitetsprincippet
    • Objektivitetsprincippet
  • Det er imod god inkassoskik at henvende sig til debitor i de 10 dage, debitor er “fredet” jf. Inkassolovens §10.
  • Det er imod god inkassoskik at fortsætte inkassationen af en bestridt fordring, medmindre indsigelsen kan behandles.
  • Inkassolovens §12 indeholder regler for, hvordan uanmodede henvendelser til debitor skal ske:
    • Besøg hos debitor skal varsles.
    • Varslingen må først sendes, efter fristen for inkassovarslet er udløbet.

Relaterede artikler om udenretlig inkasso 

Relaterede artikler om renter og rykkerprocessen: 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Relaterede artikler

Likvido har allerede hjulpet
over 1.000 virksomheder med
at inddrive +100 mio kr.

Mød Likvido

Kom i gang med Likvido

Skab en bedre oplevelse for dine kunder og færre bekymringer for dig.
Opret dig gratis på få minutter.