window.pipedriveLeadboosterConfig = {base: 'leadbooster-chat.pipedrive.com',companyId: 6339110,playbookId: 4475};

Sagsomkostninger småsager: Hvor meget koster det at føre en småsag?


Sagsomkostninger for småsager er ikke høje, men de kan være med til at dække omkostningerne forbundet med at føre sagen. På mange måder minder sagsomkostningerne for småsager om dem vi allerede kender fra den forenklede inkassoproces.

Før du læser indlægget kan du se denne korte video som også gennemgår omkostningerne ved at føre en småsag:

Ved småsager betaler du ved stævning en retsafgift på 500 kr. Vinder du sagen, vil modparten blive pålagt denne omkostning.

Sagens øvrige omkostninger er afgjort i retsplejelovens § 311 og §312.

Grundreglen er, at hver part afholder egne udgifter, men at den tabende part i sidste ende skal erstatte modpartens udgifter.

I praksis er det dog retten der fastlægger de omkostninger den vindende part kan få dækning for. Der er fastsat faste takster for hvor meget dækning den vindende part kan kræve af modparten for dækning af salær, hvis han har fået ekstern hjælp af en advokat eller fx et inkassofirma. Taksterne dækker kun salæret for selve hovedforhandlingen, og er fastsat ud fra sagens værdi, og det antal timer hovedforhandlingen tager. Jf. nedenstående skema vil parten således få tilkendt omkostninger på 2.500 kr. hvis sagens værdi er på 7.500 kr, uanset om det tager 1,2 eller 3 timer at føre sagen.

Sagsomkostninger småsager: En oversigt

I praksis vil de faktiske omkostninger hurtigt overstige de tilkendte omkostninger. Skal du eksempelvis føre en sag der omhandler en værdi på op til 10.000 kr, vil du få tilkendt 2500 kr. i sagsomkostninger. Det er meget urealistisk, at du kan finde en advokat som vil føre en sag for 2500 kr.!

Beløbene er eksklusiv moms. Hvis den part, der tilkendes beløbet ikke er momsregistreret, vil beløbet blive tilkendt + 25% moms. I stedet for 1500 kr vil den vindende part (såfremt denne ikke er momsregistreret) få tilkendt 1875 kr.

Sagsomkostninger for småsager er beskrevet på Domstol.dk og findes her.

Det er værd at bemærke, at det i forbindelse med at advokaternes møderetsmonopol er lempet ved småsager, jf. retsplejelovens §316 stk 1 er indført regler om, at salæret også kan tilkendes fx inkassobureauer eller revisorer som repræsenterer deres klienter i småsager.

Sagsomkostninger for småsager: når sagen sluttes inden hovedforhandlingen

Hvis der opnås forlig før hovedforhandlingen, eller en part trækker sagen tilbage før hovedforhandlingen, betales der som udgangspunkt ikke fulde sagsomkostninger. Dette kan være interessant for dig som sagsøger. Lad os sige, at du som følge af en indsigelse sagsøger en debitor for at opnå fundament, men retten i det forberedende arbejde vurderer, at du vil tabe sagen. I dette eksempel vil du med fordel kunne opgive sagen før hovedforhandlingen, for på den måde at minimere dit tab. Som tabende part skal du jo betale modpartens omkostninger. Du er derfor interesseret i at disse er så lave som mulige hvis du ikke længere tror at sagen kan vindes.

I et notat om “sagsomkostninger i civile sager” beskriver Advokatsamfundet spørgsmålet om salæret størrelse i disse situationer som følgende:

Særlige vejledende udgangspunkter for sagsomkostninger, når sagen sluttes inden hovedforhandlingen

  • I 1. instanssager, hvor sagen hæves/sluttes på et indledende stadium (hvor der ikke er afgivet svarskrift), fastsættes sagsomkostningerne i overensstemmelse med de vejledende satser for inkassosager, hvis det er sagsøgeren, der skal have sagsomkostninger. Hvis sagsøgte skal have sagsomkostninger, fastsættes omkostningerne efter en konkret skønsmæssig vurdering, hvori sagens værdi indgår som et parameter. Er der afgivet svarskrift, men sagen sluttes/hæves kort derefter, fastsættes sagsomkostningerne til sagsøgtes advokat til inkassosalæret.
  • I ankesager, hvor sagen hæves/sluttes på et indledende stadium, og hvor indstævntes advokat ikke har haft særligt arbejde, fastsættes sagsomkostningerne til 2/3 af inkassosalæret. Er der afgivet svarskrift, men sagen sluttes kort derefter, fastsættes sagsomkostningerne i ankesager til inkassosalæret. Hæves/forliges en sag (både 1. instanssager og ankesager) senere under forberedelsen eller efter forberedelsens slutning fastsættes sagsomkostningerne efter en vurdering af sagens værdi og den vindende parts advokats arbejde med sagen til mellem 1/3 og 2/3 af proceduresalæret. Hæves/forliges sagen kort før hovedforhandlingen, fastsættes sagsomkostningerne som udgangspunkt til 2/3 af proceduresalæret, jf. U 2006. 1094H. Hvis indstævnte i en ankesag tager – 5 – bekræftende til genmæle kort før hovedforhandlingen, skal der dog efter omstændighederne ikke ske nedsættelse af det sædvanlige proceduresalær, jf. U.2014.2860H, hvor sagen for landsretten havde medført en betydelig forberedelse. Appellanten kan påstå byrettens omkostningsafgørelse ændret i forbindelse med, at sagen hæves, jf. U 1988.701H. Indstævnte, der alene har påstået stadfæstelse, kan ikke påstå byrettens omkostningsafgørelse ændret i forbindelse med, at anken hæves, jf. retsplejelovens § 379.

Reglerne er noget kringlede, men pointen er, at omkostningerne er lavere hvis sagen afsluttes før hovedforhandlingen. Som retningslinje kan du anvende de retlige inkasso satser som vi tidligere har gennemgået, og som du kan finde her.

Artikler relateret til sagsomkostninger småsager:

Relaterede artikler om småsagsprocessen og betalingspåkrav 

Relaterede artikler om småsager

Øvrige relaterede artikler 

Relaterede artikler fogedret og tvangsfuldbyrdelse: 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Relaterede artikler

Likvido har allerede hjulpet
over 1.000 virksomheder med
at inddrive +100 mio kr.

Mød Likvido

Kom i gang med Likvido

Skab en bedre oplevelse for dine kunder og færre bekymringer for dig.
Opret dig gratis på få minutter.