I det følgende vil jeg gennemgå hvordan du udfylder et betalingspåkrav og sender til fogedretten. Før du går i gang med denne detaljerede guide kan du med fordel læse min introduktion til betalingspåkrav og forsimplet inkasso: Betalingspåkrav og den forenklede inkassoproces

Hele formålet med betalingspåkravet er at opnå fundament for din sag så at du kan tvangsfuldbyrde dit krav via fogedretten.

Når du indsender et betalingspåkrav har du blanket tvang. Det betyder, at du 1:1 SKAL benytte blanketten som du finder på Domstol.dk via dette link.

Supplerende til selve blanketten kan du på domstol.dk også finde en guide til hvordan at du som kreditor udfylder betalingspåkravet. Dette link får du her.

I vejledningen beskrives beskrives blanketkravet således:

Hvis du vil indlevere et betalingspåkrav, skal du bruge blanketten ”Betalingspåkrav”. Du må ikke ændre i blankettens tekst og opstillingsmåde. Hvis du udfylder blanketten på internettet (www.domstol.dk), ændres rubrikkernes størrelse efter, hvor meget tekst du skriver. Bruger du word-filen, udfylder du nemmest afkrydsningsrubrikkerne ved at dobbeltklikke på rubrikken, sætte prik i ”markeret” og acceptere med ”ok”. Bruger du pdf-filen, kan du blot klikke en enkelt gang i afkrydsningsrubrikken. Du må ikke skrive eller sætte logo i øverste højre hjørne af forsiden, da fogedretten skal bruge det blanke felt til retsafgiftsstempler. Alle rubrikkerne skal udfyldes, ellers kan fogedretten afvise sagen. Hvis sagen bliver afvist af denne grund, får du ikke grundafgiften på 400 kr. tilbage.

Det er også væsentligt at påpege at du ikke må supplere dit betalingspåkrav med bilag. Alt hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere kravet skal således fremgå af selve betalingspåkravet.

I det følgende vil jeg step for step guide til igennem hvordan du udfylder og sender betalingspåkravet.

Betalingspåkrav rubrik 1: Identifikation af kreditor, valg af mødeform og eventuel repræsentatnt

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 1.

Vejledningen på domstol.dk oplyser følgende om udfyldelse af rubrik 1:

I rubrik 1 skal du oplyse, hvem der har penge til gode. Du skal skrive hele kreditors navn og adresse. Hvis kreditor er et selskab, skal du huske også at skrive, om det er et A/S, ApS, I/S e.l. Det er praktisk, at fogedretten har kreditors telefonnummer og mailadresse, da fogedretten kan have brug for at kontakte kreditor. Du må også gerne oplyse kreditors sagsnummer, cvr nummer og kontonummer. Du skal oplyse, om kreditor er momsregistreret. Det har betydning for størrelsen af de omkostninger, som fogedretten fastsætter til kreditor. Hvis der er flere kreditorer i sagen, skal du skrive dem alle i rubrikken. Du skal for hver enkelt kreditor oplyse, om pågældende er momsregistreret. Hvis kreditor er repræsenteret af en anden, f.eks. en advokat, skal du skrive navn og adresse på både kreditor og repræsentanten. Fogedretten vil gerne have repræsentantens telefonnummer, cvr-nummer, mailadresse og sagsnummer. Hvis du ønsker et eventuelt fogedmøde afholdt som telefonmøde, skal du oplyse et direkte telefonnummer til den, der skal repræsentere kreditor på fogedmødet.

Det er således lige ud af landevejen at udfylde rubrik 1.

Jeg vil personligt anbefale at du gør det meget tydeligt at du ønsker at et eventuelt møde afholdes telefonisk.

Forneden ser du et eksempel på en udfyldt formular hvor der er tale om egeninkasso:

Som du kan se har jeg tydeligt angivet at der ikke anvendes advokat, hvem der er kontaktperson og at fogedmødet ønskes afholdt telefonisk.

Betalingspåkrav rubrik 2: Identifikation af skyldner

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 2.

I rubrik 2 beskrives hvem debitor er. I vejledningen fremgår følgende om rubrik 2:

I rubrik 2 skal du oplyse, hvem der skylder kreditor penge. Du skal skrive skyldners navn, adresse og om muligt telefonnummer, mailadresse og cvrnummer. Hvis skyldner er et selskab, skal du også huske at skrive, om det er et A/S, ApS, I/S e.l. Oplyser du telefonnummer på skyldner, vil fogedretten have mulighed for at forkynde betalingspåkravet telefonisk. Det kan forkorte sagsbehandlingstiden væsentligt. Hvis der er flere, der hæfter for kravet, kan du skrive dem alle på samme blanket. Hvis du ønsker, at fogedretten skal iværksætte udlæg mod skyldnerne for dit krav, er det dog en betingelse, at den pågældende fogedret kan behandle sagen mod alle skyldnerne – se om rubrik 3.

Hvis skyldner er en virksomhed kan du med fordel via CVR.dk tjekke virksomhedesn adresse, ejeren mv. Jo flere oplysninger du kan give fogedretten desto bedre.

Af vejledningen fremgår endvidere, at du godt må have flere debitorer i samme betalingspåkrav. Ønsker du at fogedretten automatisk igangsætter tvangsfuldbyrdelsen hvis betalingspåkravet opnår 2. påtegning opstår der dog et problem hvis debitorer er bosat i forskellige retskredse. Dette skyldes, at samme betalingspåkrav ikke kan behandles samtidig af flere fogedretter. Er der flere skyldnere, og hører disse ikke til i samme retskreds, kan der således ikke sættes kryds i “ja” i rubrik 7, felt 2, da dette vil medføre, at fogedretten ikke vil kunne vide, hvor fuldbyrdelse kan ske. Ved sager med flere skyldner må der således vælges “nej” til direkte fuldbyrdelse. Efter at betalingspåkravet har fået 2. påtegning kan du indsende dette fundament til de respektive fogedretter i de forskellige debitorers retskreds, hvorefter fuldbyrdelsen vil kunne ske. I praksis bør du overveje at vælge en stævning i sager med flere debitorer, da fogedretten ikke altid er helt hjemme i reglerne om kumulation og denne type sager falder lidt uden for systemet.

Hvis skyldner er en enkeltmandsvirksomhed bør skyldner angives som “virksomhedsnavn ved ejerens fulde navn”

Betalingspåkrav rubrik 3: Værneting 

Tip: Læs først min artikel om værneting her.

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 3.

I rubrik 3 beskrives hvilken fogedret der skal varetage opgaven. I vejledningen fremgår følgende om rubrik 3:

I rubrik 3 skal du skrive, hvilken fogedret du indleverer betalingspåkravet til. Betalingspåkravet skal normalt indleveres til fogedretten i den retskreds, hvor skyldneren bor. Er skyldneren et selskab, skal betalingspåkravet normalt indleveres til fogedretten i den retskreds, hvor selskabet driver virksomhed. Hvis der er flere skyldnere, og de bor i forskellige retskredse, kan du selv vælge, hvilken af retskredsene du vil sende sagen til. Hvis du i rubrik 7 siger ja til, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg overfor skyldnerne, skal alle skyldnerne dog have adresse i samme retskreds. Er du i tvivl om, hvilken fogedret der er den rigtige, kan du slå adressen op på www.domstol.dk under ”Find retskreds”. Hvis du ikke indleverer betalingspåkravet til fogedretten i den retskreds, hvor skyldneren bor eller driver virksomhed, skal du oplyse begrundelsen for, at sagen indleveres til en anden fogedret. Begrundelsen kan kort oplyses i rubrik 3 eller i en skrivelse, der følger med betalingspåkravet.

Når du vælger hvilken fogedret der skal behandle sagen, tager du således udgangspunkt i skyldners adresse.

Du kan via følgende link finde frem til hvilen fogedret der er ansvarlig på en gældende adresse: https://www.domstol.dk/find/Pages/findminretskreds.aspx

Skulle du ved en fejl indlevere betalingspåkravet til et forkert værneting, vil fogedretten kunne afvise betalingspåkravet jf. Retsplejelovens §477 c, stk. 1. Hvis det ud fra betalingspåkravet kan identificere hvor den rette retskreds er, vil fogedretten dog sende sagen videre til rette værneting.

Afvises betalingspåkravet grundet en fejl såsom værnetinget, har rekvirenten (dvs. kreditor eller dennes repræsentant) 3 måneder til at berigtige fejlen. Inden for denne periode skal der jf. Retsafgiftslovens §15 b, jf. 8 ikke betales en ny retsafgift.

Betalingspåkrav rubrik 4: Kravets størrelse, renter og udenretlige omkostninger

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 4.

Rubrik 4 er nok det mest kompelse i hele betalingspåkravet. Lad os holde tungen lige i munden, og starte med at se på hvad vejledningen siger om rubrik 4:

I rubrik 4 skal du opgøre kreditors krav. Kravet uden renter og omkostninger må højst være 100.000 kr. Når du opgør kravet, skal du i den første linje skrive hovedstolen. Hovedstolen er gældens aktuelle størrelse uden renter og omkostninger. Hvis kreditor kræver renter, skal du oplyse rentesatsen, og fra hvilket tidspunkt der skal beregnes renter. Kreditor kan altid kræve procesrente (Nationalbankens officielle udlånsrente + 8 %) fra den dag, hvor betalingspåkravet indleveres til fogedretten. Hvis der kræves renter fra før betalingspåkravets indlevering, skal dette begrundes i rubrik 5. Hvis kreditor ønsker kravet forrentet med procesrente fra den dag, betalingspåkravet bliver indleveret til fogedretten, skal du krydse af i rubrikken ”Procesrente fra indlevering af betalingspåkravet”. Hvis kreditor kræver en højere rente end procesrente, skal du krydse af i den anden rubrik og skrive rentesatsen, og hvornår renten skal beregnes fra. Et krav om højere rente end procesrente skal altid begrundes i rubrik 5. Hvis der allerede er påløbet renter, kan du skrive beløbet i den linje, hvor der står ”Allerede påløbne renter frem til betalingspåkravets indlevering”. Du skal skrive, hvis kreditor kræver dækning for eventuelle rykkergebyrer og inkassogebyr. Reglerne om rykkergebyrer og inkassogebyr står i rentelovens § 9 b. Du skal også skrive, hvis kreditor kræver eventuelle andre udenretlige omkostninger. Det kan være beløb, som dækker kreditors egen inkassobehandling af kravet (kaldet egeninkasso) eller et inkassobureaus sagsbehandling (kaldet fremmedinkasso). Du skal skrive, hvis kreditor kræver et fast kompensationsbeløb. Dette kan kreditor gøre i erhvervsforhold i tilfælde af forsinket betaling uden fremsendelse af rykkerskrivelse. Reglerne om dækning for egeninkasso, fremmedinkasso og kompensationsbeløb står i rentelovens § 9 a og bekendtgørelse nr. 601/2002 med senere ændringer. Du kan slå reglerne op på www.retsinfo.dk.

Lad os i det følgende tage udgangspunkt i et eksempel og sammen udfylde rubrik 4.

  • Debitor har ikke betalt en regning på 5.000 kr. for køb af et kursus.
  • Du har sendt debitor 3 rykkere med 100 kr. rykkergebyr
  • Da debitor er en virksomhed har du pålagt et kompensationsgebyr på 310 kr.
  • Du har selv stået for egeninkasso, og har derfor pålagt inkasso omkostninger på 450 kr.
  • Kravets oprindelige forfaldsdato var den 1.01.2016 hvor du havde sendt en faktura 10 dage forinden. Startdatoen for renten er således den 11.01.2016, dvs. 30 dage efter at du har sendt fakturaen. Det seneste gebyr blev pålagt 36 dage efter forfaldsdatoen, dvs. den 5. Februar.
  • Du indsender betalingspåkravet den 30.04.2016.

Lad os nu sammen udfylde rubrik 4 step for step.

Betalingspåkrav rubrik 4: step 1: Hovedstolen 

Hovedstolen er det oprindelige beløb debitor skylder dig. Hovedstolen vil være det samme som du oprindeligt har faktureret din kunde. I vores eksempel har vi sendt en faktura på 5.000 kr. Inklusive moms, hvorfor vores hovedstol er 5.000 kr.

Betalingspåkrav rubrik 4: step 2: Renter ved betalingspåkrav 

Jeg har skrevet en artikel som i detaljer beskriver hvordan du beregner morarenter. Du kan med fordel læse artiklen før du går i gang med at udfylde rubrik 4 step 2 da det kan være en smule langhåret.

Vi ønsker at kreditor ikke først betaler renter fra den dato vi indleverer betalingspåkravet, men fra den dato hvor vi tidligt kunne opkræve renter. 

Den oprindelige hovedstol på 5000 kr. forfaldt den 1.01.2016 hvor du havde sendt en faktura 10 dage forinden. Startdatoen for renten er således den 11.01.2016, dvs. 30 dage efter at du har sendt fakturaen.

I eksemplet indsender vi betalingspåkravet den 30.04.2016. Der er således tale om 109 rentedage for hovedstolen.

Ud over hovedstolen har vi rykker, kompens – og inkasso omkostninger på tilsammen 1.060 kr. tilgode. Disse er dog blevet pålagt senere. For at beregne rente dagene må vi tage udgangspunkt i datoen for den senest pålagte omkostning, som jo var den 5. februar. Vi kan således beregne at der er tale om 84 dage.

Via vores regneark som du finder her, kan du nu nemt foretage følgende beregning:

  • Rente hovedstol: 5000*8,2*109/(360*100)= 124 kr.
  • Rente omkostninger: 1060*8,2*84/(360*100)= 20 kr.
  • Samlet rente: 144 kr.

Vi noterer følgende i rubrik 4:

Som du sikkert husker fra vejledningen skal vi senere huske at angive en begrundelse for de 144 kr. i rubrik 5.  

Relaterede artikler om renter og rykkerprocessen: 

Betalingspåkrav rubrik 4: step 3: Udenretlige omkostninger ved betalingspåkrav 

Efter at have noteret renten, skal vi notere de udenretlige omkostninger vi har pålagt kravet. Der er her tale om rykkergebyr(er), kompensationsgebyr,  inkasso gebyr, og inkassoomkostninger.

Som vi tidligere har gennemgået må du kun pålægge et kompensationsgebyr  på 310 kr. hvis debitor er en virksomhed, og du må kun pålægge inkassogebyret på 100 kr. hvis sagen er overraget til fremmedinkasso.

Du må pålægge 3 X 100 kr. i rykkergebyr, forudsat at der er sendt 3 skriftlige rykkere med mindst 10 dages frist imellem. Har du tidligere sendt disse rykkere med uden rykkergebyr, må du gerne opkræve gebyret.

Inkassoomkostningerne til den udenretlige inkasso finder du her.

I vores eksempel udfylder vi følgende:

Betalingspåkrav rubrik 4: step 4: Total 

Til sidst adderer vi hovedstolen, renterne og omkostningerne for at opgøre vores samlede krav.

Betalingspåkrav Rubrik 5: Sagsfremstilling

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 5

I vejledningen kan du læse følgende om udfyldelsen af rubrik 5:

I rubrik 5 skal du beskrive, hvordan kreditors krav er opstået, og hvordan kravet er sammensat. Din sagsfremstilling skal beskrive hvert enkelt beløb i rubrik 4. Beskrivelsen skal være så præcis, at både skyldner og fogedretten er klar over, hvad sagen drejer sig om. Det er f.eks. vigtigt at oplyse fakturanummer og fakturadato. Du bør også oplyse det tidspunkt, hvor beløbet kunne kræves betalt (forfaldstidspunktet). Du skal endvidere redegøre for, hvad du har gjort for at afbryde eventuel forældelse. De fleste krav forældes efter 3 år.

Hvis kreditor kræver renter med en procentsats, der er højere end procesrenten, skal du skrive på hvilket grundlag disse renter kræves. Det kan f.eks. være, fordi kreditor og skyldner begge er erhvervsdrivende, og en højere rentesats er kutyme i branchen. Du skal også begrunde, hvis kreditor kræver renter fra et tidspunkt, der ligger før 30 dage fra opkrævningsdatoen. Hvis kreditor kræver gebyrer eller udenretlige omkostninger, skal du skrive, hvad de vedrører. Du skal aldrig vedlægge bilag såsom kopi af faktura.

Formålet med rubrik 5 er at forklare hvad hovedstolen vedrører, samt vise hvordan renten og omkostningerne er fremkommet. Fogedretten benytter denne sagsfremstilling til at vurdere om du har beregnet omkostningerne korrekt, og debitor benytter denne sagsfremstilling til at vurdere om kravet er berettiget.

Kort sagt skal du i rubrik 5 beskrive alle omkostninger du har pålagt i rubrik 4.

I vores eksempel kunne en sagsfremstilling således se ud som følgende:

Du kan downloade en skabelon til opstilling af en sagsfremstilling her. Husk at ret hvis der er pålagt andre gebyrer og ret “egeninkasso” til “fremmedinkasso” hvis du ikke selv har stået for inkassoprocessen.

Download skabelonen her

Betalingspåkrav rubrik 6: Inkassovarsel som adgangsbillet til den forenklede inkassoproces

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 6

I vejledningen finder vi følgende information om rubrik 6:

I rubrik 6 skal du oplyse, hvornår du har sendt et rykkerbrev, der opfylder lovens krav. Inden et betalingspåkrav bliver indleveret til fogedretten, skal skyldner rykkes for betaling. Rykkerbrevet (påkravsskrivelsen) skal beskrive, hvad gælden skyldes for. Skyldner skal have en frist på mindst 10 dage til at betale, inden der løber yderligere omkostninger på. Det er vigtigt, at rykkerbrevet er sendt, og at fristen på 10 dage er overholdt, inden sagen bliver indleveret til fogedretten. Hvis der ikke er sendt rykkerbrev, afviser fogedretten sagen, og du får ikke retsafgiften på 400 kr. tilbage.

Jeg har tidligere skrevet en lille introduktion til inkassolovens §10 og inkassovarslet her. Hvis du ikke har sendt dette varsel vil fogedretten afvise dit betalingspåkrav, og du vil ikke få din retsafgift tilbage.

Betalingspåkrav rubrik 7: Mulige udfald af sagen og kreditors valg

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 7

I vejledningen finder vi følgende information om rubrik 7:

I rubrik 7 skal du oplyse, hvordan kreditor ønsker, at fogedretten skal behandle sagen.

Skyldner er insolvent eller under rekonstruktion, konkurs eller gældssanering

Hvis skyldner har afgivet insolvenserklæring i en anden fogedsag, er skyldner i medfør af retsplejelovens § 490 ”fredet” i 6 måneder. Det betyder, at skyldner ikke kan indkaldes til møde i fogedretten i denne periode. Det samme gælder, hvis skyldneren er under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

Som kreditor kan du have interesse i at få betalingspåkravet forkyndt for skyldner alligevel. Det kan f.eks. være, fordi kravet ellers forældes eller, fordi du blot ønsker at få en afgørelse nu, som du eventuelt senere kan indlevere til fogedretten. Hvis du ønsker betalingspåkravet forkyndt uanset, at skyldner har afgivet insolvenserklæring eller er under konkurs mv., skal du sætte kryds ved ja. Hvis du sætter kryds ved nej, sender fogedretten betalingspåkravet retur til dig uden at forkynde det for skyldner. Fogedretten sender en kopi af betalingspåkravet til skyldner til orientering.

Indkaldelse til udlægsforretning

Hvis du ønsker, at kreditor og skyldner automatisk bliver indkaldt til et møde i fogedretten, for at der kan blive foretaget udlæg for kreditors krav, skal du svare ja til dette spørgsmål. Hvis skyldner ikke kommer med indsigelser mod kravet indenfor 14 dage efter forkyndelsen, laver fogedretten en påtegning på betalingspåkravet om, at betalingspåkravet har virkning som en dom. Fogedretten indkalder derefter kreditor og skyldner til et møde i fogedretten. Hvis du ikke ønsker, at fogedretten iværksætter udlæg, skal du svare nej til spørgsmålet. Fogedretten vil så lave en påtegning på betalingspåkravet om, at betalingspåkravet har virkning som en dom og afslutte sagen. Du kan senere indlevere betalingspåkravet til fogedretten, hvis du vil iværksætte udlæg.

Indledning af retssag

Hvis skyldner kommer med skriftlig indsigelse mod kreditors krav, kan fogedretten ikke behandle sagen. Hvis du ønsker, at fogedretten skal sende sagen videre til civilretten, så sagen kan blive behandlet som en retssag, skal du svare ja. Du vil få besked om sagens videre forløb af civilretten. Hvis du ikke ønsker, at der skal indledes en retssag, skal du svare nej. Fogedretten vil så slutte sagen. Du vil få eventuelt for meget betalt retsafgift tilbage.

 

Som du kan se, er der tre spørgsmål du skal tage stilling til.

Som udgangspunkt vil du oftest være bedst stillet ved at svare “ja” på alle spørgsmål da du dermed er bedst stillet i alle mulige udfald.

Den eneste grund til at du ønsker at svare “nej” til spørgsmål 1 er, hvis kravets størrelse er relativt beskedent i forhold til retsafgiften, og du dermed ønsker at spare retsafgiften hvis debitor er insolvent. Ved lidt større sager ønsker du dog at opnå en forlænget forældelsesfrist på 10 år, også (eller netop hvis) debitor er insolvent.

Ved at svare “ja” til spørgsmål to vil fogedretten automatisk indkalde dig og debitor til et møde med henblik på tvangsfuldbyrdelse når kravet har fået 2. påtegning. Ved at bede om dette kommer du forrest i køen til fogedretten, du sparer tiden ved efterfølgende at sende en begæring om tvangsfuldbyrdelse og du får en “rabat” på retsafgiften. Derfor ønsker du at svare “ja”.

Det sidste spørgsmål omhandler hvad der skal ske, hvis debitor gør indsigelse. Svarer du “ja” vil sagen såfremt der kommer indsigelser automatisk sendes videre til civilretten. Da debitor kan se dine valg, ligger der en vis signalværdi i at fortælle at en indsigelse resulterer i en retssag.

Hvis kravet er under 50.000 kr. vil sagen blive anlagt som småsagsproces som du kan læse mere om senere. Sagen indledes således uden indlevering af stævning.  Jf. Retsplejelovens § 477 b, stk. 4, nr. 3, iværksætter retten sagsbehandlingen på baggrund af betalingspåkravet, der sidestilles med en stævning.

I sager, hvor betalingsåkravet overstiger 50.000 kr., kan retten beslutte, at sagsøger inden 14 dage fra at han har modtaget underretning om indsigelsen skal indlevere et supplerende processkrift, der skal opfylde kravene i retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 4-6.

Sager på under 50.000 kr. (småsager) kan føres af advokater og inkassobureauer, mens sager over 50.000 kr. kun kan føres af advokater. I begge sager kan du som kreditor godt vælge at repræsentere dig selv.

I vores eksempel ønsker vi at svare ja på alle tre spørgsmål:

Betalingspåkrav rubrik 8: Retsafgifter ved forenklet inkasso

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 8

I vejledningen finder vi følgende information om rubrik 8:

Retsafgiftens størrelse afhænger af kravets størrelse og kreditors valg i rubrik 7. For krav under 50.000 kr.: Der skal altid betales 400 kr. i grundafgift. Hvis kreditor har sagt ja til, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg, skal der yderligere betales en tillægsafgift på 300 kr., altså i alt 700 kr. Hvis kreditor har sagt nej til iværksættelse af udlæg men ja til, at der automatisk skal indledes en sag i civilretten, hvis skyldner har indsigelser, skal der kun betales en tillægsafgift på 100 kr., altså i alt 500 kr. For krav mellem 50.001 og 100.000 kr.: Der skal altid betales en grundafgift på 750 kr. med tillæg af 1,2 procent af den del af kravet, der overstiger 50.000 kr. Grundafgiften dækker også det tilfælde, hvor kreditor har sagt nej til iværksættelse af udlæg men ja til, at der automatisk skal indledes en sag i civilretten, hvis skyldner har indsigelser.

Hvis kreditor har sagt ja til, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg, så skal der yderligere betales en tillægsafgift på 300 kr. med tillæg af 0,5 procent af den del af kravet, der overstiger 3.000 kr. Hvis sagen af en eller anden grund ikke kan blive behandlet på den måde, som kreditor har bedt om, vil du få den for meget betalte retsafgift tilbage. Du skal være opmærksom på, at fogedretten ikke betaler grundafgiften tilbage, hvis sagen afvises på grund af, at der er ændret i blankettens fortrykte tekst, at der er fejl i udfyldningen af blanketten, at der er fejl i opgørelsen af kravet osv. I de tilfælde vil tillægsafgiften dog blive betalt tilbage.

I rubrik 8 skal du oplyse, hvor meget kreditor betaler i retsafgift og hvordan. Retsafgiften skal så vidt muligt betales via overførsel til rettens bankkonto. Du kan finde kontonummeret på rettens hjemmeside. Når du overfører beløb til rettens bankkonto, bør du i forbindelse med overførslen oplyse, at betalingen vedrører et betalingspåkrav samt kreditors og skyldners navne.

Vi kan ud fra ovenstående opstille følgende “pristabel”

 

Kravet mellem

0 – 50.000 kr.

Kravet mellem

50.001 og 100.000 kr.

Grundafgift som altid skal betales 400 kr. 750 kr. + 1,2% af den del af kravet der overstiger 50.000 kr.
Indkaldelse til tvangsfuldbyrdelse (hvis du har svaret “ja” til spørgsmål 2)300 kr. 300 kr. + 0,5% af den del af beløbet der overstiger 3.000 kr.
Retsafgift (hvis sagen skal oprettes som civil retssag) 100 kr. som kun betales hvis der ikke er betalt 300 kr. for tvangsfuldbyrdelse Den oprindelige grundafgift dækker
Pris for et fundament 400 kr. 750 kr. + 1,2% af den del af kravet der overstiger 50.000 kr.
Pris for et fundament samt inddrivelse og civil retssag ved indsigelse 700 kr. 1.050 + 0,5% af den del af beløbet der oversigter 3000 kr., samt 1,2% af den del af beløbet der overstiger 50.000 kr.

Retsafgiften vil således være på mellem 400 kr., og 6.500 kr.

I langt de fleste tilfælde vil retsafgiften være 700 kr.

Du skal betale et udlæg for retsafgiften, men omkostningerne pålægges debitor. Når debitor betaler vil du således få dine omkostninger igen. Dermed koster det i princippet ikke noget at føre en forenklet inkassosag (forudsat at du ender med at få betaling af debitor).

Betaler du 700 kr. i retsafgift, men viser det sig at debitor er insolvent, vil du få de 300 kr. retur som du har betalt for meget.

Før du indsender betalingspåkravet bør du overføre retsafgiften til fogedretten med en normal bankoverførsel.

Du finder rettens kontonummer på Domstol.dk hvor du kan starte her.

Hver ret har sin egen underside på domstol.dk. Disse undersider er ikke indrettet 100% ens, hvilket godt kan være en smule forvirrende.

Oftes vil du finde kontonummer under menupunktet “praktiske oplysninger”.

Forneden ser du et eksempel fra Glostrup. Bemærk at disse kontooplysninger kun gælder for Glostrup!

I vores eksempel vil retsafgiften være på 700 kr.

Betalingspåkrav rubrik 9: Dato og underskrift

Forneden ser du en gengivelse af rubrik 9

I vejledningen finder vi følgende information om rubrik 9:

I rubrik 9 skal du skrive dato, og hvem der indsender blanketten. Hvis du vil give samtykke til, at retten sender korrespondance i sagen digitalt, skal du sætte kryds.

Rubrik 9 er således ikke blot den sidste af sin slags, men også den nemmeste at udfylde.

Bemærk at det ikke længere er et krav at der skal være original underskrift hvis sagen sendes digitalt. Du kan (og bør med mindre du virkelig ikke kan lide regnskoven) ligeledes give samtykke til, at den følgende kommunikation kan foregå digitalt.

I vores eksempel vil rubrik 9 se ud på følgende måde:

Tillykke. Du har nu udfyldt dit første betalingspåkrav!

Som det næste vil fogedretten forkynde dit krav over for debitor. Du kan læse mere om forkyndelsesprocessen her.

Når kravet er forkyndt vil både du og debitor blive indkaldt til et møde i fogedretten. Jeg har skrevet en lille guide til hvad du skal gøre på selve fogedmødet. Du finder denne guide her.

Afslutningsvist får du to gode råd med på vejen:

Effektiviser behandlingen ved flere sager hos samme fogedret

Har du flere sager hos samme fogedret kan du med fordel sende dem samtidig, da fogedretten så har mulighed for at beramme møderne i direkte forlængelse af hinanden hvilket sikrer en smidig sagsbehandling og sparer dig for masser af tid.

Spar tid via telefoniske møder

Hvis du har mange debitorer rundt omkring i landet, kan du med fordel afholde fogedmødet telefonisk. Ønsker du at mødet berammes telefonisk, skal du jf. retsplejelovens §506 ved indlevering af betalingspåkravet anmode at mødet berammes som telefonmøde.

Det er vigtigt at du angiver et direkte telefonnummer, således at fogedretten ikke skal vente i en omstilling. Vær opmærksom på, at fogedretten kan afvise sagen hvis der ikke svares, når fogedretten ringer op.

Relaterede artikler

Relaterede artikler om udenretlig inkasso 

Øvrige relaterede artikler 

Relaterede artikler fogedret og tvangsfuldbyrdelse: