Hvis debitør gør indsigelse mod dit krav, er den eneste måde at få fundament på at stævne debitor. I denne guide vil jeg gennemgå hvordan en stævning udarbejdes ved småsager. Jeg vil gennemgå et konkret eksempel på hvordan blanketten skal udfyldes og inklusive et eksempel på en stævning fra en småsag.

Hvis debitor ikke har gjort indsielse er den forenklede inkassoproces en bedre måde at opnå et fundament på. Du kan læse mere om forenklet inkasso og betalingspåkrav her.

Stævning småsager: Vigtigt at vide før du går i gang

Før du går i gang med selve stævningen skal du være sikker på at din sag kan føres som småsag. Jeg har skrevet en artikel omkring småsager (og hvilke kriterier din sag skal opfyldes).

Du bør også foretage et kreditcheck af debitor før du investerer tid og penge i en retssag. Hvis debitor er insolvent kan du alligevel ikke tvangsfuldbyrde kravet via fogedretten. Du kan læse mere om sagsomkostninger ved småsager her.

Jeg har lavet en kort video som også introducerer til småsager og den følgende guide:

Step-by-step guide: Sådan udarbejder du en stævning ved en småsag

Resten af denen artikel er en step-by-step guide hvor jeg gennemgår de enkelte felter du skal udfylde for at lave en stævning.

Du kan stævne debitor online via minretssag.dk hvor du logger ind med NemID og i nogle simple skrift udfylder en digital stævningsblanket. I det følgende vil vi sammen gennemgå denne blanket. Du finder en vejledning til denne blanket udarbejdet af domstolene her. Du finder ydermere en meget detaljeret vejledning om brugen af “minretssag.dk” her.

Stævning ved småsager step 1: Vælg “småsag”

Efter at du er logget ind klikker du på “opret ny sag” og vælger sagstypen “småsag”.

Stævning ved småsager step 2: Sagsemner

I step 2 skal du fortæller hvilket emne sagen vedrører. Du kan godt vælge flere forskellige emner hvis du er i tvivl. Sager om manglende betaling af en faktura omhandler emnet “køb”.

Stævning ved småsager step 3: Sagens parter

I step 3 skal du beskrive hvem sagens parter er. Denne proces er lige ud af landevejen, da du blot skal svare på en række spørgsmål.

Hvis sagsøgte er en enkeltmandsvirksomhed skal du fortælle hvem den ultimative ejer er. Hvis sagsøgte er et interessentskab og du ikke blot ønsker en dom over I/S`et men selve interessenterne (som hæfter personligt) skal du oplyse hvem interessenterne er.

I vejledningen fra Domstol.dk fremgår følgende om

Sagsøgeren er den person eller det selskab, der anlægger sagen.  Du skal skrive sagsøgerens navn og adresse, herunder en adresse i Danmark, hvor sagsøgeren kan modtage post om sagen. Du skal også så vidt muligt oplyse telefonnummer og et eventuelt sagsnummer.  Hvis sagsøgeren er et selskab, skal du skrive hele selskabets navn og selskabsformen, f.eks. A/S, ApS eller I/S og så vidt muligt CVR-nr. Hvis sagsøgeren er en personligt ejet virksomhed, skal du også skrive navnet på ejeren.  Hvis der er flere sagsøgere, skal du oplyse navnene på alle sagsøgerne. Hvis du oplyser navn og adresse på en advokat, vil breve i sagen kun blive sendt til advokaten. Du bør oplyse, om sagsøgeren er momsregistreret. Det har betydning, når retten skal træffe afgørelse om sagens omkostninger.

Sagsøgte er den person eller det selskab, som du ønsker dom over.  Du skal skrive sagsøgtes navn og adresse og så vidt muligt telefonnummer.  Er sagsøgte et selskab, skal du skrive hele selskabets navn og selskabsform, f.eks. A/S, ApS eller I/S og så vidt muligt CVR-nr.  Hvis sagsøgte er en personligt ejet virksomhed, skal du også skrive navnet på ejeren. Er der flere sagsøgte, skal du oplyse navne og adresser på alle de sagsøgte. Hvis du ved, at sagsøgte opholder sig på et andet sted end sin folkeregisteradresse, bør du også oplyse sagsøgtes opholdssted. Hvis du ved, at sagsøgte har en advokat, bør du oplyse advokatens navn og adresse.

Stævning ved småsager step 4: Vælg ret 

Som det fjernet skal du tage stilling til hvilken byret der skal behandle din sag. Dette kaldes også værneting. I kapitel 8 finder du en uddybende beskrivelse af værneting.

Som udgangspunkt skal sagen anlægges ved sagsøgtes adresse. Systemet hjælper dig med at finde det rette værneting ud fra sagsøgtes adresse. Jeg har skrevet mere om værnetingsreglerne her

Stævning ved småsager step 5: Udfyld en kort beskrivelse af sagen 

I step 5 skal du give en kort, præcis og neutral beskrivelse af sagen.

Bemærk at du ikke i dette felt skal argumentere for sagen, føre bevis eller beskrive hvordan du mener sagen skal falde ud.

Eksempelvis kan formularen besvares på følgende måde:

På “minsag.dk” kan man læse følgende vejledning til udfyldelsen af sagens korte beskrivelse:

Der er i alle sager krav om, at sagsøgeren skal give en kort beskrivelse af sagen. Det betyder, at du med få ord skal skrive, hvad sagen drejer sig om. En kort beskrivelse af sagen kan f.eks. være:

  • ”Sagen vedrører betaling af fakturanr. 3135 af 1. juli 2015 for gravearbejde.”
  • ”Sagen drejer sig om mangler ved en fast ejendom, som sagsøgte i 1996 solgte til sagsøgeren.”
  • ”Sagen vedrører prøvelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 17. oktober 2014 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af et sommerhus.”
  • ”Sagen handler om bestyrelsesansvar i forbindelse med overdragelse af selskabet A til selskabet B den 23. marts 2012, herunder forældelsesspørgsmål. ”

Hvad skal du være særligt opmærksom på?

  • Du skal tilstræbe, at det ud fra beskrivelsen er muligt at danne sig et indtryk af både de faktiske forhold i sagen og sagens juridiske emner.

  • Du skal så vidt muligt anvende sammenhængende, hele sætninger.

  • Beskrivelsen skal være neutral og ikke gengive dine argumenter, men kun beskrive hvad tvisten drejer sig om.

  • Du har højst 400 tegn til rådighed.

  • Retten kan ændre beskrivelsen, så den er egnet til at blive brugt af retten, blandt andet i domstolenes domsdatabase.

Stævning ved småsager step 6: Påstand

Nu er du kommet til at beskrive sagens påstand. Sagens påstand beskriver dit ønskede output af sagen. Det er således ikke her du skal argumentere for hvorfor påstanden er sand, men du skal opgøre hvad du ønsker at opnå med sagen.

Langt hen ad vejen minder feltet om det vi kender som rubrik 4 når vi udfylder et betalingspåkrav.

Sunsidiær påstand ved småsager 

Sagsøger kan anføre flere krav i rangorden. Den primære påstand kaldes den “principale påstand” mens den sekundære påstand kaldes for en “subsidiær” påstand. Man kan godt have flere subsidiære påstande. Det kan være hensigtsmæssigt at have en subsidiær påstand, hvis det forventes at sagsøgte vil gøre indsigelse mod den principale påstand.

Eksempel

I det følgende gennemgår jeg de enkelte elementer i formularen hvor du beskriver din påstand.

Dertil anvender vi samme eksempel vi benyttede da vi udfyldte rubrik 4 i betalingspåkravet. Der var her tale om følgende eksempel:

  • Debitor har ikke betalt en regning på 5.000 kr. for køb af et kursus.
  • Du har sendt debitor 3 rykkere med 100 kr. rykkergebyr
  • Da debitor er en virksomhed har du pålagt et kompensationsgebyr på 310 kr.
  • Du har selv stået for egeninkasso, og har derfor pålagt inkasso omkostninger på 450 kr.
  • Kravets oprindelige forfaldsdato var den 1.01.2016 hvor du havde sendt en faktura 10 dage forinden. Startdatoen for renten er således den 11.01.2016, dvs. 30 dage efter at du har sendt fakturaen. Det seneste gebyr blev pålagt 36 dage efter forfaldsdatoen, dvs. den 5. Februar.
  • Du stævner debitor den 30.04.2016.

Step 6.1: Betalingspåstanden

I sin vejledning på “minretssag.dk” beskrives betalingspåstanden på følgende måde:

Betalingspåstand

Hvis din påstand er en enkel betalingspåstand, har du mulighed for at indtaste den i disse felter. Du skal indtaste dine oplysninger om hovedstol, renter og omkostninger, hvorefter din påstand automatisk vil blive dannet.
Hvis hovedstolen omfatter flere krav med forskellige tidspunkter for forrentning, skal du skrive din påstand i tekstfeltet nedenfor.
Du kan endvidere anvende tekstfeltet til at angive eventuelle yderligere krav ud over betalingspåstanden.

Hovedstol
Hovedstolen er gældens størrelse uden renter, gebyrer eller omkostninger. Eventuelle indbetalinger skal være fratrukket. Alle beløb registreres i danske kr.

Rente
Du kan kræve procesrente af dit krav fra den dag, du anlægger sagen ved retten.
Hvis du kræver rente fra et tidligere tidspunkt eller med en anden rentesats end procesrente, skal du oplyse rentesatsen og den dato, du kræver rente fra. I dette tilfælde skal du ikke beregne rentebeløbet.
I stedet for at vælge en tidligere rentedato kan du indregne renterne i dit krav. Det er de renter, som er påløbet hovedstolen frem til det tidspunkt, du vælger som datoen for din rentepåstand. Dette indebærer, at hvis du påstår dit krav forrentet fra sagens anlæg, kan du medtage tidligere opgjorte renter fra kravets forfaldsdag og frem til sagens anlæg. Hvis kravet f.eks. forfaldt den 1. januar 2015, og sagen blev anlagt den 1. juni 2015, kan du enten medtage ”tidligere opgjorte renter” fra den 1. januar 2015 til den 1. juni 2015 og kræve rente fra sagens anlæg, eller ikke udfylde ”tidligere opgjorte renter” og i stedet kræve rente fra den 1. januar 2015.
Hvis dit krav forrentes fra flere forskellige tidspunkter, skal du anføre din rentepåstand i tekstfeltet til påstande.

Rykkergebyr
Hvis sagen er omfattet af inkassoloven, skal du sende skyldneren et rykkerbrev (påkravsskrivelse) med en frist på 10 dage til at betale, inden du anlægger sag i retten. Hvis du har sendt et rykkerbrev, kan du kræve 100 kr. i rykkergebyr. Rykkerbrevene skal sendes med mindst 10 dages mellemrum, og du kan højst kræve 3 rykkergebyrer i alt for samme skyldforhold.


Inkassogebyr
Hvis du med rimelig grund har bedt en anden om at inddrive kravet på dine vegne, kan du kræve et inkassogebyr på 100 kr.


Andre udenretlige sagsomkostninger
Andre udenretlige omkostninger kan være omkostninger, du har haft ved at søge kravet inddrevet (inkassoomkostninger).
I sager om vederlag for varer eller tjenesteydelser mellem erhvervsdrivende kan andre udenretlige omkostninger være et kompensationsbeløb på 310 kr.
Omkostninger til at finde sagsøgtes adresse (lokaliseringsomkostninger) kan ikke kræves særskilt betalt.
Reglerne om renter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger er i renteloven, som du kan læse på www.retsinformation.dk.

 

Har du læst forskellige artikler på siden (f.eks. om betalingspåkrav) vil du kunne se, at kravet opgøres på samme måde som rubrik 4 ved et betalingspåkrav.

I vores eksempel er der tale om en hovedstol på 5.000 kr.

Den oprindelige hovedstol på 5000 kr. forfaldt den 1.01.2016 hvor du havde sendt en faktura 10 dage forinden. Startdatoen for renten er således den 11.01.2016, dvs. 30 dage efter at du har sendt fakturaen.

I eksemplet indsender vi stævningen den 30.04.2016. Der er således tale om 109 rentedage for hovedstolen.

Ud over hovedstolen har vi rykker, kompens – og inkasso omkostninger på tilsammen 1.060 kr. tilgode. Disse er dog blevet pålagt senere. For at beregne rente dagene må vi tage udgangspunkt i datoen for den senest pålagte omkostning, som jo var den 5. februar. Vi kan således beregne at der er tale om 84 dage.

Via vores regneark som du finder her, kan du nu nemt foretage følgende beregning:

  • Rente hovedstol: 5000*8,2*109/(360*100)= 124 kr.
  • Rente omkostninger: 1060*8,2*84/(360*100)= 20 kr.
  • Samlet rente: 144 kr.

Vi noterer således at hovedstolen er på 5.000 kr., samt tidligere opgjorte renter på 144 kr.

Efterfølgende ønsker vi at kravet forrentes med procesrenten. Jeg har skrevet en lille introduktion til renter som du finder her

Vi udfylder således følgende:

Vi har jo tidligere pålagt sagen 300 kr. i rykkergebyr, 310 kr. i kompensationsgebyr og 450 kr. i udenretlige inkassoomkostninger til egeninkasso.

Det er værd at bemærke, at de 450 kr. Inkassoomkostninger ikke skal forveksles med inkassogebyret, som kun kan pålægges hvis sagen overgår til fremmedinkasso.

Vi udfylder derfor felterne på følgende måde:

Relaterede artikler om renter og rykkerprocessen: 

Step 6.2: Påstand i fritekst

Dette fritekstfelt er et alternativ til formularen om betalingspåstanden vi lige har udfyldt. Vi skal således ikke udfylde begge felter. Ved økonomiske krav vil det altid være lettest og mest præcist at beskrive sagens påstand ved at udfylde felterne øverst, og lade tekstfeltet stå tomt.

Step 6.3: Sagens værdi

I vejledningen beskrives dette felt på følgende måde:

Sagens værdi bestemmes af påstanden. Omfatter påstanden flere krav, er sagens værdi den samlede værdi af disse krav. Renter og omkostninger skal ikke regnes med.

Sagens værdi danner grundlag for beregning af retsafgift. Hvis du under sagen udvider din påstand, skal du også ændre sagens værdi og betale yderligere retsafgift.

Hvis du har nedlagt påstand om betaling af et bestemt beløb, vil sagens værdi ofte være dette beløb. Selv om påstanden ikke er formuleret som en betalingspåstand, har sagen som regel alligevel en værdi. Kan sagens værdi ikke bestemmes på grundlag af påstanden i stævningen, skal du anslå værdien så nøjagtigt som muligt. Hvis det er nødvendigt, fastsætter retten værdien ved et skøn. Dette kan føre til, at du skal betale en yderligere retsafgift.

Ved løbende ydelser ansættes værdien til den samlede ydelse for 10 år. Værdien af sager omfattet af lejeloven eller erhvervslejeloven fastsættes dog til 5 års samlede ydelser, og sager i henhold til lejelovens §§ 87 og 93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71 til 1 års leje.

Sagens værdi kan ligesom påstanden ændres under sagens forberedelse.

I vores eksempel er sagens værdi således hovedstolen på 5.000 kr, hvorfor vi udfylder feltet på følgende måde:

Stævning ved småsager step 7: Sagsfremstilling og synspunkter 

Nu er vi kommet til sagsfremstillingen og dine synspunkter. Det er nu at du skal argumentere hvorfor du skal have ret i din påstand.

Feltet ser ud på følgende måde:

I vejledningen kan du læse følgende om hvordan dette felt bør udfyldes:

Sagsfremstilling og synspunkter

Sagsfremstillingen skal være en udførlig redegørelse for de faktiske og retlige omstændigheder, der danner grundlag for din påstand. Du skal både beskrive, hvad der er sket, og hvorfor sagen skal have det resultat, der fremgår af din påstand.

Hvis du kender sagsøgtes indsigelser, kan du skrive, på hvilke punkter du er uenig med sagsøgte og hvorfor. Hvis du ikke forventer, at sagsøgte har indsigelser mod din påstand, skal du skrive det. I så fald kan du i øvrigt nøjes med en kortere beskrivelse af sagen.

Hvis du påstår, at der er en særlig aftale om rentedato og rentesats, skal du begrunde det.

Hvis du kræver udenretlige inkassoomkostninger, skal du begrunde det.

Supplerende stævningsoplysninger

Hvis du ønsker det, kan du – i stedet for at udfylde din sagsfremstilling og argumenter i tekstfeltet – indlæse et supplement til stævningen med sagsfremstilling og argumenter.

Parternes processkrifter bør normalt indlæses direkte fra et tekstbehandlingsprogram (f.eks. fra Word). Dokumentet vil automatisk blive konverteret, så retten kan anvende teksten. Der stilles ikke krav om, at et processkrift eller andet dokument er forsynet med underskrift.

Hvis du konverterer dokumentet til pdf, skal det være ocr-behandlet og ikke i billedformat. Du kan læse mere om kravene til ocr-behandling af pdf-filer i afsnit 18.2.6 m.fl.

Du kan således vælge om du ønsker at udfylde tekstfeltet, eller om du i stedet ønsker at vedlægge en word-fil med en beskrivelse.

Uanset om du benytter dig at tekstfeltet eller vedhæfter en fil, kan du med fordel bygge din sagsfremstilling op omkring følgende tre elementer:

  1. Sagsfremstillingen: I sagsfremstillingen bør du neutralt beskrive sagens forløb. Eksempelvis kan du her beskrive, at der en given dato er indgået skriftlig aftale om køb af et produkt til xxx pris (bilag 1), at produktet den xxx dato er leveret og at der den xxx er sendt en faktura på xxx kr. med fakturanummer xxx (bilag 2)
  2. Anbringender: Anbringender er dine argumenter for hvorfor sagens forløb bør føre til den påstand du har beskrevet tidligere. Eksempelvis kan du her skrive at du mener at sagsøgte er bundet af jeres skriftlige aftale, at du ved levering af produktet har overholdt din del af aftalen, og at sagsøgte derfor er forpligtet til at betale den fremsendte faktura.
  3. Bevisførelse: Til sidst bør du notere hvilke beviser der bakker op omkring din sagsfremstilling og dine anbringender. Det er afgørende at du kan bevise sagens faktuelle forløb. Eksempelvis vil du kunne beskrive at du som bevis vedlægger den skriftlige aftale og de fremsendte faktura. Supplerende vil den ansvarlige sælger hos sagsøger kunne afgive forklaring.

Ved småsager er det jo rettens opgave at hjælpe dig med forberedelsen til retssagen. Denne vejledning består blandt andet i, at retten efterfølgende hjælper dig med at “oversætte” dine anbringender til juridiske argumenter.

Jeg har tidligere skrevet en række indlæg som dykker ned i blandt andet bevisførelsen i småsager. Du kan med fordel læse følgende indlæg:

Forneden er indsat et eksempel på ovenstående punkter. Eksemplet er taget fra Christian Dahlagers meget anbefalelsesværdige bog “Behandling af småsager”.

I eksemplet er der tale om følgende påstand:

Denne påstand bakkes op af følgende sagsfremstilling

Stævning ved småsager step 8: Bilag 

I step 8 skal du vedlægge de bilag som danner grundlag for din bevisførelse i sagen.

I vejledningen beskrives dette punkt på følgende måde:

Retten træffer afgørelse i sagen på baggrund af de dokumenter og andre beviser, som parterne fremlægger. Du skal indlæse de beviser, som du henviser til i sagen, som bilag på sagsportalen.

Hvert bilag skal indlæses som én selvstændig fil, og der bør normalt ikke anvendes underbilag.

Når du har indlæst filerne, skal du forsyne hvert bilag med oplysninger om dokumenttype, dokumentdato, titel og bilagsnummer. Se om dokumenttype i afsnit 18.1.1, om dato i afsnit 18.1.2, om titel i afsnit 18.1.3, og om nr. i afsnit 18.1.4.

Det vil automatisk blive registreret, hvem der har indlæst bilaget og hvornår.

Når du indlæser et dokument, skal du sørge for, at retten kan anvende teksten i dokumentet direkte. Dette betyder, at hvis du indlæser en pdf-fil, skal den være ocr-behandlet og ikke i billedformat. Hvis du derimod indlæser dokumentet direkte fra et tekstbehandlingsprogram (f.eks. fra Word) vil det automatisk blive konverteret, så retten kan anvende teksten.

Det bedste resultat opnås altid ved at anvende det digitale dokument direkte på minretssag.dk. Hvis det digitale dokument er tilgængeligt, bør du derfor altid anvende dette.

Du kan læse mere om, hvilket format et dokument kan have i afsnit 18.2.

Hvis du ønsker at fremlægge beviser, som ikke er dokumenter, skal du aftale med retten, hvordan du skal gøre.

Stævning ved småsager step 9: Retsafgift 

Systemet beregner selv retsafgift. Ved småsager vil retsafgiften være 500 kr.

Oprettes sagen automatisk på baggrund af at du har indsendt et betalingspåkrav (hvor du har valgt at sagen ved indsigelse skal gå videre til stævning) anvendes de 400 kr. du har betalt i grundgebyr, samt de 100 kr. du har betalt ud over dette. Din retsafgift vil således være indeholdt i den retsafgift du har betalt til fogedretten.

Hvis du opretter sagen via Minretssag.dk vil du efter oprettelsen kunne betale retsafgiften online.

Stævning ved småsager step 10: Retsmægling 

Det vil ikke være relevant at vælge retsmægling for denne sagstype.

Stævning ved småsager step 11: Øvrige oplysninger 

Til sidst kan du tilføje supplerende oplysninger. Som udgangangspunkt skal du ikke skrive noget i dette felt. I vejledningen kan du læse følgende om punktet:

Under øvrige oplysninger kan du anføre andre oplysninger af betydning for rettens behandling af sagen, herunder praktiske forhold.

Anmodning om forberedende møde

Retten indkalder normalt til et forberedende møde for at afklare spørgsmål om sagens behandling. Hvis du gerne vil have, at der holdes et forberedende møde i retten, skal du skrive det i dette felt og komme med forslag til, hvad du ønsker drøftet på mødet. Retten bestemmer, om der skal holdes et forberedende møde og er ikke bundet af dit forslag.

Anmodning om henvisning

Hvis du mener, at sagen skal henvises til landsret eller Sø- og Handelsretten, skal du anmode om det i dette felt samt begrunde det.

I sager, som har principiel karakter, og som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, kan retten henvise sagen til behandling ved landsret i første instans.

Sø- og Handelsretten er en særdomstol, som har kompetence inden for visse sagsområder. Du kan læse nærmere her om henvisning til Sø- og Handelsretten i afsnit 15.1.3.

Retten vil tage stilling til din anmodning efter modtagelsen af sagen.

Stævning ved småsager step 12-13: Oversigt & kvittering

Til sidst vil du i step 12 kunne gennemgå alle sagens oplysninger. Efter at have gennemgået at alt er som det bør være, indsender du stævningen. Step 13 er en bekræftelse på at sagen er anlagt.

Efter at sagen er anlagt, har du en række dage til at betale retsafgiften.

Du kan se en oversigt over alle sager, samt dine kommende frister tilbage på forsiden af minretssag.dk

Selve betalingen kan enten ske med MobilePay eller Dankort.

Tillykke. Du har nu anlagt din første sag!

Efter at du har udfyldt formularen vil rette forkynde sagen for sagsøgte. Efter forkyndelsen er det sagsøgte som skal udarbejde et svarskrifte. Retten med at forberede hovedforhandlingen. Du kan læse mere om hovedforhandling, retsforlig og domsafsigelse ved småsager her. Det hænder ofte at sagsøgte ikke svarer på en stævning, udebliver fra de forberedende møder eller ikke deltager på hovedforhandlingen. Sker dette vil du som udgangspunkt på en udeblivelsesdom som du kan læse mere om her.

Relaterede artikler

Hvis du får fundament for dit krav kan du ved hjælp af fogedretten få tvangsfuldbyrdet dit krav. Forneden finder du en række artikler som beskriver hvad du kan gøre efter at du har vundet en småsag: